Kaffe til én - og hjemmelavet knækbrød

Stenalderbrød

image
Med huset fuld af alskens frø og kerner – kombineret med en baby, der havde en god dag og gerne ville sove en lang lur – besluttede jeg mig i går for at prøve kræfter med at bage et rugbrød. Min kæreste er “rugbrøds-madpakke-med-på-arbejde” typen, så han har også efterspurgt hjemmebagt rugbrød i et stykke tid – så nu skulle det være.

Jeg valgte et stenalderrugbrød og en opskrift jeg havde fået anbefalet under min graviditet som et sundere alternativ til de meget mel-holdige varianter (må gud forbyde det 🙂 )
Jeg spiser nemlig både stivelse, fedt, kulhydrater og – you name it, alles – ej så moderne! Jeg tror nemlig på at kroppen har bedst af, at få lidt fra alle kilder ,så længe man spiser overvejende sundt og varieret.

Det gode ved denne opskrift er, at det ikke skal have lang tid til hævning, da det ikke indeholder mel og gær og derfor kan forberedes på 5-10 min. og så passer det ellers sig selv en time i ovnen. Jeg brugte dog – set i bakspejlet – en lidt for stor form, der resulterede i aflange, smalle stykker rugbrød. Så næste gang skal jeg enten lave en større portion eller investere i en mindre form. Derudover blev rugbrødet vellykket 🙂 – næste gang vil jeg dog prøve at putte tranebær eller gojibær i, for at give det lidt sødme.

Opskriften skal I ikke snydes for:
100 gr. Græskarkerner
100 gr. Solsikkekerner
100 gr. mandler
100 gr. hørfrø
100 gr. sesamfrø
4 æg
1 dl. ekstra jomfru olivenolie
2 tsk. salt

Bland alle ingredienser i en skål – kom massen i en smurt form og bag brødet i en forvarmet ovn på 160 grader i en time.
Velbekommen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kaffe til én - og hjemmelavet knækbrød