Hvor mange julegaver må man give sig selv?

I want

1. Buksedragt fra Only, 229 kr. hos Zalando her! / 2. Pung fra Mulberry 1.300 Euro/9.700 kr. her! / 3. ABC Letters fra HAY, 10 kr. pr. bogstav her! / 4. Bodum rejsekrus med stempellåg, 199,95 kr. her!  / 5. Sneakers fra Zara, 499 kr. her! / 6. Børnekjole fra COS, 250 kr. her!  / 7. Makeup-bord med spejl og taburet, 1.989 kr. her! / 8. Paper carpet fra HAY, 699 kr. her! / 9. Børnejakke fra Zara, 319 kr. her!

Julen tager altid lidt røven på mig, og jeg er den type der først helt indser at det er juletid omkring d. 20 december og så har jeg pludselig travlt med julegaveindkøb og des lige. Min ønskeseddel er ingen undtagelse og den får jeg først skippet afsted, til de søde mennesker der vil give mig en gave, efter at være blevet rykket for den adskillige gange. Men i år har jeg jo lidt mere tid her i barselsland, og er startet i god tid med at søge inspiration rundt omkring. Dette ender tit med at jeg ikke kan modstå de mange fristelser og så “har jeg jo også fortjent at give mig selv en gave” 🙂 Men mon det er lige i overkanten med alle de sager her ovenfor? Ha ha! Hmm, nogle af dem ender nok på listen alligevel.

Kjolen og jakken synes jeg er såå fine og kan lige se min lille guldklump i det til forår – og det er endda til meget fornuftige priser. Vidste faktisk slet ikke at Zara havde så meget børnetøj, tror jeg må ind forbi strøget en af dagene. (Ough, I kan godt høre hvor det fører hen ikke?)

Makeup-bordet er bare fint, og det har jeg altid svoret at jeg må eje en dag. Har dog erkendt, at det først bliver når vi flytter i noget større – da pladsen desværre ikke er til det nu.

Jeg ejer pt. ikke en buksedragt, og de kloge vil nok sige at jeg hverken har figuren eller højden til det. Men jeg er på en mission – en jagt efter den rigtige buksedragt jeg kan rocke med de rigtige accessories, hæle og bare 163 cm. 😉

Bryllup – så er krydset sat!

Så har vi den-unde-lyne-mig valgt lokaler og dermed valgt datoen for den store dag, vores bryllup. Det bliver d. 2 august 2014! Og hold nu kaje, det er lige pludselig blevet lidt mere virkeligt for mig. Der er 8 måneder og 11 dage til (og ja, nu er den store countdown begyndt), og det er bare ikke ret lang tid . (I samme åndedrag dropper jeg planerne om de småkager jeg havde tænkt mig at bage, der skulle jo gerne nå at ryge et par kg. inden den store dag 😉 )

Planlægningen skal så småt til at gå i gang, og som de fleste andre kvinder er noget af det første jeg tænkte på – KJOLEN! Det er jo en ren pigedrøm. Det er godt nok vildt at tænkte på, at jeg skal til at købe en vaskeægte brudekjole. Jeg er godt i gang med at søge inspiration på nettet, og har lige indsat et par af de kjoler der falder i min smag.

Brudekjole 1
Karim design – Brudekjole 2211/11
Brudekjole 2

Karim Design Brudekjole 2211/10

Brudekjole 3

Brudekjole 4

 

Praktisk og pænt!

Halstørklæde

Fra øverst venstre:1. Strikket tørklæde fra H&M, tilbud til 74,50 kr. 2. Strikket halstørklæde fra H&M, lige nu kun 64,50 kr. 3. ELFRIDA fra Pieces, 129 kr. hos Zalando. 4. Strikket tubehalstørklæde fra H&M, lige nu kun 34,95 kr. 5. Tørklæde fra Anna Field, 99 kr. hos Zalando 6. Tube halstørklæde fra Even&Odd, 129 kr. hos Zalando. 7. Jacquardvævet tørklæde fra H&M, 129 kr. 8. Day Zebra fra DAY Birger et Mikkelsen 595 kr.

Mange kvinder har en mere eller mindre sygelig sko- eller taske  fetich og indrømmet man kan bestemt ikke have for mange sko eller tasker. Min fetich derimod er halstørklæder, i alle farver og former. Jeg har en farlig masse, og de ligger i 2 fine skuffer og jeg elsker at kigge dem alle igennem og udskifte de 3-4 stk. jeg har hængende på knagerne ved hoveddøren. Jeg går stort set med halstørklæde året rundt og gerne både ude og inde – men den kolde tid vi går i møde (og som allerede er startet, brrrr!) giver inspiration til at udvide samlingen lidt, og disse ovenfor er gode kandidater og mange af dem endda på tilbud lige nu til “ingen” penge 🙂 – Jamen altså, før jeg fik set mig om har jeg allerede lagt nr. 4 og 7 i min virtuelle HM-indkøbskurv og trykket “køb”, det er hvad der sker 🙂 Kom så postmand per!! Hurra for online shopping 🙂

Følg min blog via Bloglovin her!

 

Blank walls are criminal

Posters

1. Skull 2 / Ali GULEC 2. Heavy words 01 / Three Of The Possessed 3. Great Horned Skull / BioWorkZ 4. Precipice / Marc Allante 5. Sunny Leo / Robert Farkas 6. Ornate Elephant / BioWorkZ 7. Reassurance / Caleb Troy 8. Achilles / Marc Allante 9. Perfection / WRDBNR

Stuen i det lille hjem trænger, efter min mening, til en kærligt friskt pust – og hvordan gøres det bedre end at forny dekorationen på væggene?. I øjeblikket har vi kun malerier oppe, hvilket også er fint, men efter at have snuset lidt rundt på den fine hjemmeside www.society6.com er jeg godt nok blevet forelsket i en lang række fine posters. Blandt andet disse ovenfor. Jamen altså, nu handler det bare om at vælge 😉

Kaffe til én – og hjemmelavet knækbrød

Der har været lidt stilhed på bloggen de sidste par dage – det skyldes primært travlhed med barnedåben i søndags, men nu er jeg ved at være ovenpå igen – og der har stablet sig en masse gode indlæg op, som jeg vil prøve at få skrevet de næste par dage.

Min kæreste og jeg har længe talt om (som de kaffedrikkere vi er), at vi burde købe/ønske os en kaffemølle og en stempelkande – da kaffen bare er en tak bedre. Alt det kom jeg lige i tanke om, da jeg osede lidt i imerco i går. Så jeg købte en bodum kaffemølle og en mini-stempelkande til 3 kopper (små kopper har jeg konstateret, det svarer ca. til 1,5 kop i min størrelse :)) Men det er jo genialt til sådan en barselskvinde som mig, så jeg kan lave lækker kaffe uden at skulle lave en hel kande.
I dag skulle den stå sin prøve, efter anskaffelse af økologiske Peter Larsen kaffebønner – og jeg fremfandt også en gammel mælkeskummer jeg engang har kæbt i ikea (tror jeg nok) – og voila en kop kaffe alá cafe latte blev fremtryllet, MUMS! Nu ønsker vi (læs: jeg) os bare en stor stempelkande – når der kommer uventede, såvel som ventede gæster og en bodum termo/stempelkop.
image
image
Når jeg nu alligevel havde forvildet mig ud i køkkenet og det stadig kilder lidt i fingrene for at bruge den nye røremaskine, fik jeg endelig afprøvet en opskrift på hjemmelavet knækbrød, som jeg længe har villet lave. Det er helt åndssvagt, at jeg ikke har fået det lavet tidligere da det er nemmere end nemt! Det sværeste er, at huske at købe de forskellige korn og kerner der skal i. Men når man så har alle de forskellige sorter hjemme, er der til maaaaange portioner. oooog hold nu kaje, de er lækre – så kom i gang derude 🙂
image
image
Ingredienser (til 2 bradepander):
1 dl. havregryn
1 dl. hørfrø
1 dl. solsikkekerner
1 dl. græskarkerner
1 dl. sesamfrø
3,5 dl. hvedemel
1 tsk. bagepulver
2,5 tsk. salt
2 dl. vand
1,25 dl. olie

Bland alle de tørre ingredienser i en skål, tilsæt derefter vand og olie og rør godt rundt til dejen er ensartet, og ja den skal være godt klistret.
Tag halvdelen af dejen og læg den på et stykke bagepapir, læg et andet stykke bagepapir over og rul dejen flad mellem de to stykker bagepapir.
Læg det herefter op på en bageplade og fjern det øverste stykke bagepapir, drys herefter lidt salt over den udrullede dej. Skær dejen med en pizzaskærer eller kniv i de ønskede størrelser.
Gentag med den anden halvdel af dejen.
Bag knækbrødene i ovnen ved 200 grader i 15 min. – VOILA!