Addiction at the moment: Chai Latte

David Rio Chai

Chai Latte er jo “jul i en kop” 🙂 – Whats not to love?
Jeg er intet mindre end en fan! At jeg så drikker det året rundt er en anden sag.

Det er vel kun ca. et år siden at jeg fik serveret sådan en skønhed første gang, men boy det var kærlighed ved første slurk og ja lige i øjeblikket er det nok blevet til lidt af en afhængighed her i barselsland. I lang tid var mine Chai stunder forbeholdt café besøg – for hvordan søren laver man sådan en fætter selv? Men så fandt jeg disse “Chai” breve i føtex fra Fredsted The (til højre i billedet), de bliver lavet i variationerne Krydret, Kakao og Grøn The, af disse har jeg kun smagt Krydret og Kakao hvor den krydrede helt klart er at foretrække, da Kakaoen trækker smagen for meget væk fra kanel og kardemomme efter min smag. De er helt klart anbefalelsesværdige og fast inventar i mit køkkenskab – til den hurtige kop. Jeg har endda for nylig også fundet brevene i variationen “Karamel” – den er lidt sødere end den krydrede men helt klart også et hit hos en karamel-elsker som mig 🙂

Har man derimod lidt mere tid og overskud kan man sagtens lave sin egen Chai Latte, således:

Det skal du bruge:
Stødt kanel
1 kanelstang
8 Kardemommekapsler
5 hele nelliker
4 dl. vand
1 spsk. sort the
4 dl. varm mælk

Fremgangsmåde:

Bland vand, kanelstang, kardemommekapsler og nelliker i en gryde og kog det op
Lad vand og krydderier småkoge under låg i ca. 10 min.
Tag gryden af kogepladen og tilsæt thebladene
Lad blandingen trække i ca. 5 min.
Varm mælken op i en gryde, indtil lige før det koger
Skum mælken med en mælkeskummer
Rør rundt i theen og hæld den igennem en sigte ned i glassene/kopperne
Fordel mælken i glassene/kopperne
Drys lidt kanel ovenpå

Værsgod!

 

Hvor mange julegaver må man give sig selv?

I want

1. Buksedragt fra Only, 229 kr. hos Zalando her! / 2. Pung fra Mulberry 1.300 Euro/9.700 kr. her! / 3. ABC Letters fra HAY, 10 kr. pr. bogstav her! / 4. Bodum rejsekrus med stempellåg, 199,95 kr. her!  / 5. Sneakers fra Zara, 499 kr. her! / 6. Børnekjole fra COS, 250 kr. her!  / 7. Makeup-bord med spejl og taburet, 1.989 kr. her! / 8. Paper carpet fra HAY, 699 kr. her! / 9. Børnejakke fra Zara, 319 kr. her!

Julen tager altid lidt røven på mig, og jeg er den type der først helt indser at det er juletid omkring d. 20 december og så har jeg pludselig travlt med julegaveindkøb og des lige. Min ønskeseddel er ingen undtagelse og den får jeg først skippet afsted, til de søde mennesker der vil give mig en gave, efter at være blevet rykket for den adskillige gange. Men i år har jeg jo lidt mere tid her i barselsland, og er startet i god tid med at søge inspiration rundt omkring. Dette ender tit med at jeg ikke kan modstå de mange fristelser og så “har jeg jo også fortjent at give mig selv en gave” 🙂 Men mon det er lige i overkanten med alle de sager her ovenfor? Ha ha! Hmm, nogle af dem ender nok på listen alligevel.

Kjolen og jakken synes jeg er såå fine og kan lige se min lille guldklump i det til forår – og det er endda til meget fornuftige priser. Vidste faktisk slet ikke at Zara havde så meget børnetøj, tror jeg må ind forbi strøget en af dagene. (Ough, I kan godt høre hvor det fører hen ikke?)

Makeup-bordet er bare fint, og det har jeg altid svoret at jeg må eje en dag. Har dog erkendt, at det først bliver når vi flytter i noget større – da pladsen desværre ikke er til det nu.

Jeg ejer pt. ikke en buksedragt, og de kloge vil nok sige at jeg hverken har figuren eller højden til det. Men jeg er på en mission – en jagt efter den rigtige buksedragt jeg kan rocke med de rigtige accessories, hæle og bare 163 cm. 😉

En smuk dag i barselsland

Det var med et nervøst sind, at jeg tog ind mod byen i formiddags – der stod nemlig en ting i kalenderen – Baby S skulle have sin 3-måneders vaccination 🙁 Puha, det er hårdt for moderhjertet. Men hun klarede det heldigvis så fint, og blev kun lidt ked af det efter det andet stik. Hun får ekstra mange kys og kram resten af dagen 🙂

På vej hjem, valgte jeg at gå hele vejen og selvom det var en kold fornøjelse, så fik jeg rigtig set efteråret i København fra sin smukke side. Solen skinnede så klart og så er det altså en dejlig dag at have barsel og lige til at blive i godt humør af.

image

Følg mig på via bloglovin her!

Duften af friskbagt brød…

.. er noget så skønt, og i torsdags havde jeg timet det perfekt så jeg netop havde taget disse brød ud af ovnen da min kæreste trådte ind ad døren. De er lavet ud fra et par forskellige opskrifter jeg har kombineret og lavet efter egen smag, og hvad vi nu lige havde i skabene 🙂 Jeg delte dejen i 2 forme, da jeg troede det ville efterhæve mere end det gjorde – man kan derfor godt nøjes med en brødform for et “højere” brød. Dog er disse blevet rigtig fine, til at kunne bruges som sandwich brød til madpakken f.eks. Brødet er lækkert blødt, sådan kan jeg nemlig bedst selv lide det.

Det skal du bruge:
Græskarkerner: 130 gram
Solsikkekerner: 100 gram
Gær: 25 gram (½ pakke)
Vand: 4 dl. Salt: 1 spsk.
Akaciehonning: 1 spsk.
Havregryn: 50 gram
Øl: ½ dåse svarende til ca. 1,6 dl.
Hvedemel: 300 gram

Sådan gør du:

  • Rør gærret ud i vandet, der skal være lunkent.
  • Bland alle de resterende ingredienser i, på nær hvedemelet, og rør godt.
  • Lad blandingen stå og hvile i ca. 1 time – herefter bør blandingen være boblende og en smule hævet.
  • Tilsæt hvedemelen og rør godt rundt så massen bliver ensartet.
  • Fordel dejen i 2 (eller 1) forme
  • Lad dejen hæve i formene et lunt og tildækket sted i ca. 45 min. – 1 time.
  • Bag brødene ved 180 grader i ovnen i 1 time og 20 min.

image

Følg min blog via Bloglovin her!

50% på Name It

Ville lige dele et tip med andre med-mødre derude 🙂

Heaven4Kids har nemlig her i weekenden 50% på alt Name It børnetøj, der tæller over 600 forskellige styles. Både overtøj, undertøj, kjoler, natdragter, bodystockings mv. Tilbuddet gælder kun til og med søndag, men oven i hatten er der endda fri fragt på alle ordrer, uanset størrelse 🙂

Jeg kunne ikke stå for tilbuddet og købte dette lækre tøj, til min lille baby S 🙂Heaven4kids