Dagens baby: Uld på uld på uld!

Uld er bare så godt til de små, især på denne årstid. Ulden varmer nemlig rigtig godt, og så absorberer den sveden hvis den lille skulle få det varmt – og hellere lidt varm end at de bliver kolde og syge.

Jeg er kun lige begyndt at putte baby S på altanen, til hendes lure om dagen og jeg bander da mig selv langt væk at jeg ikke har begyndt på det noget før, for de sidste par dage har hun ihvertfald sovet fantastisk godt derude 🙂 Jeg håber inderligt at det fortsætter.

I går var vi til et julearrangement/julemiddag og der havde lillefisen, denne fine kjole på. Jeg mener selv, at den er ret julet og så er den så blød og skøn.

image

Kjolen er fra Benetton, og kan købes HER! Bodyen og huen er begge fra mærket Små rollinger, der kan købes i føtex og bilka.

Og og og, vil ikke smutte før jeg har ønsket glædelig jul derude. Vi har i dag været ude og klare de sidste julegaver, så nu tager både stor og lille en velfortjent “morfar” og jeg vil benytte stilheden til at liste ud i køkkenet og bage nogle vaniljekranse – resultatet kommer på bloggen senere.

Hav det hyggeligt derude i juleland.

Sov nu unge dame!

Jeg elsker min lille pige, højere end jeg nogensinde troede at man kunne elske et andet menneske. Det siger alle mødre godt nok, men det gør det ikke mindre sandt.
Jeg vil gøre alt, så længe hun er glad og har det godt. – MEN, lige så meget som jeg elsker hende, lige så frustreret og ked af det kan man blive, når hun nægter at falde til ro og sove om aftenen og natten 🙁

Jeg føler at jeg prøver ALT hver evig eneste aften, og har endnu ikke fundet de vises sten. Nogle dage tager det op mod 5-7 timer, hvor hun bare er utilfreds og pjevset 🙁
Sundhedsplejersken siger, at jo bedre hun sover om dagen – jo bedre vil hun også sove om natten. Men kan bare ikke helt se den sammenhæng med lille baby S. Det er den samme lange vej til søvnen, stort set hver aften ligegyldigt om hun har sovet godt og længe om dagen, kun har sovet små korte lure og været meget vågen, oplevet en masse eller haft en stille dag derhjemme.
Det har “kun” varet i lidt under end måned og startede altså da hun var næsten 3 måneder, men jeg er efterhånden ved at være lidt desperat. Så hvis der er nogle med-mødre derude med et godt råd, ville jeg være meget taknemlig.

Og så lige et par billeder af hvor sød hun kan være, når hun endelig har overgivet sig til søvnen og hvordan man ikke er i tvivl når hun er meget træt 🙂

image

imageimageimage

I ønskes en god nat fra en træt mor.

Dagens baby: I julefarver

image

Hun ser godt nok lidt betuttet ud den lille bandit, hun samarbejder ikke rigtig når jeg synes hun skal lege model – men det kommer forhåbentlig en dag 🙂

Tunikaen er fra name it, og kan f.eks. købes hos Heaven4Kids her, lige nu på tilbud til kun 1oo kr. Strømpebukserne er helt plain hvide og er fra H&M, her. Futterne er så skønne og varme til min lille skat, og kan desværre ikke købes da de er en hjemmestrikket gave 🙂

Tror dette outfit kommer på igen til en af juledagene.

Dagens mor, var faktisk også ret fin i dag. Men kom desværre ikke forbi en fotograf, så det må komme op en anden dag.

Husk at du kan følge mig og mit liv som mor og kvinde via blogloving, her!

Det er okay!

Det er svært for mig virkelig at acceptere, men jeg prøver at indprente i min hjerne at:

– det er okay, at hjemmet ikke altid skinner (læs: næsten aldrig skinner)
– det er okay, at jeg kun når 1 eller 2 ting af de 10 ting man har planlagt en dag
– det er okay, at jeg til tider synes det er hårdt at være mor
– det er okay, at jeg ikke har købt ind og står klar med middag når min kæreste kommer hjem
– det er okay, at bede om hjælp og blive aflastet af og til
– det er okay, at man bliver træt at kampene med Baby S hver gang hun skal sove til nat
– det er okay, at jeg ikke overskuer at gå i skole ved siden af min barsel og at min studie derfor forlænges
– det er okay, at min kæreste og jeg kan diskutere om ligegyldige ting
– det er okay, at jeg ikke har en krop, stil eller hjem som man ser i magasinerne

Og listen kunne blive ved..

Screw Perfection

Det hele er “okay”, så længe at:

– de fleste dage er gode dage, med både smil og grin
– et smil og grin fra Baby S, gør alle “kampene” ligegyldige
– jeg føler kærlighed og lykke hver dag
– at studiet ikke løber nogle vejne, og at jeg nok skal blive færdig en dag

Sandheden er, at når man ser på det, som er det vigtigste i livet – så er jeg faktisk lykkelig. Og det er den bedste fornemmelse og følelse i hele verden, det kan vi vist alle blive enige om. Jeg husker tydeligt 3 måneder tilbage, hvor følelsen ramte mig lige i hovedet med 100 km. i timen. Jeg stod mit i føtex frugt og grønt afdeling – Baby S var helt nyfødt ca. 1 uge gammel, jeg havde min kæreste ved min side . Samme aften skulle vi have besøg af gode venner til middag. Livet føltes så godt og jeg måtte fælde en tåre – lige dér midt i føtex frugt og grønt afdeling. Min kæreste grinte overbærende af mig og vi krammede og kyssede og kiggede ned på vores dejlige guldklump. Need I say more?

Ugen efter friede min kæreste til mig, på den dag hvor vi lige præcis havde været kærester i 10 år 🙂 Altså lykken vil ingen ende tage! OG præcis derfor, er det okay!

 

Husk at du kan følge mig og mit liv som mor og kvinde via blogloving, her!

Tip: Favorit barselscaféen

Det føles næsten som en velbevaret hemmelighed, og jeg kunne ikke helt selv tro det først.

Men der findes en lille perle midt på nørrebro, en perle der næsten er skabt til mødregrupper og barselskvinder som jeg selv.

Cafe le rouge

Jeg taler selvfølgelig om Café Le Rouge! Der er masser af plads, højt til loftet, bløde sofaer, kaffe, kage, morgenmad, frokost, aftensmad, weekendbrunch og høj tolerance for amning og grædende babyer. Det ligger på den byfornyede “røde plads” i nørrebrohallen. Derudover har de hver tirsdag et meget populært folkekøkken.

Hvis man er forbi alene har de både bøger, aviser og blade og til de spillelystne er der kort, terninger, backgammon, skak og bezzerwizzer 🙂

Selv om jeg nyder at man stort set altid kan få en plads i de bløde sofaer, vil jeg anbefale alle der ikke har været der, til at tage et smut forbi.